Efter i morges, at have kæmpet mig igennem spansk omelet, masser af frugt, mocca og mangosaft, så kravlede jeg gennem det hvide sand og landede i det jeg efterhånden vil kalde “min” solstol, hvor jeg lænede mig godt tilbage med et veltilfreds smil og mentalt forberedte mig på dagens første dukkert – men opdagede umiddelbart efter den smukke tanke, at vandet var forsvundet

Meget af øen er præget af 2 x høj/lavvande i døgnet, hvor det er mindre udbredt i den nordlige del af øen, hvor jeg befinder mig. Ca. 1-1,5 km ude ligger et stort rev langs kysten så langt øjet række og derfra og ind til stranden er vandet relativt lavt….men i dag var det helt crazy i forhold til tidligere – så enten var det lavvande eller en tsunami der var på vej.

Havde en dyb tro på at vandet nok skulle komme tilbage til mig (som højvande), så begyndte at iagttage hvad der egentlig foregik, i stedet for at måbe for meget.

Et stort antal lokale havde hanket op i små tasker/poser og vandrede rundt ude på de utallige sandbanker som nu var blottede. De rodede i sandet efter noget jeg ikke er helt klar over hvad er, for i min verden findes der kun sand-orme og tvivler på at det er en lækker sag at sutte i sig. Men mit gæt er, at hvad der søges efter har en værdi af en størrelse, som gør at så mange mennesker går på jagt og søger på livet løs, nu hvor muligheden var der.

Landskabet (havbunden) som var blottet ved at vandet var drevet til havs, formede sig på forunderlig vis i mange niveauer, hvor nogle kun bestod af rent sand og andre dækket med tang og hav-planter, som jeg ikke vil begynde at kloge mig alt for meget på

Der sad jeg så samtidig og rådede over uanede mængder af tid, mens jeg ventede på at vandet skulle komme tilbage, hvor det pludselig slog mig, at det var som at følge livets gang, når man betragter naturen ved høj/lavvande, hvilket jeg vil prøve at uddybe lidt mere, så håber du hænger på lidt endnu

I daglig tale i “vores” verden kalder vi det “Up” and “Downs”. “Downs” bliver ofte i “nuet” betragtet som en krise i større eller mindre grad, som nogle gange kan fastholde os i en perception af, at det aldrig vender eller bliver godt igen.

Anskuer vi i stedet “Downs” som værende det samme som lavvande, så giver det os mulighed som personer, at udforske på samme måde som de lokale hernede gør, når de går rundt på sandbankerne og roder i sandet. Roder vi lidt på samme måde, ser os omkring, iagttager “vores” landskab, kigger under tangen, løfter en sten, betragter det som pludselig er synligt for os, så tror jeg på at vi vil hente den vildeste indsigt i os selv og hvem vi er.

Er klar over at det lyder nemt når man sidder på en hvid strand, men det er ved lavvande muligheden er der, for når vandet kommer tilbage, så vil ens “landskab” atter være skjult og næste gang vandet trækker sig tilbage, så møder man det samme som man ikke valgte at betragte ved sidste lavvande, hvormed man endnu engang skal forholde sig til det.

Jeg vil ikke spørge til, hvad det er de leder efter hernede, da jeg tror det de søger gør en forskel. Vil derimod bestræbe mig på at lede efter mine egne skatte, sand-orme, udfordringer som er gemt i sandet, når vandet står lavere end det burde gøre – så man rigtigt kan nyde når vandet står højt, uden at frygte hvad der findes under overfladen