Jeg tænker, at vi alle har situationer fra vores liv, hvor vi har elsket, nydt, favnet eller været direkte udfordret af begreberne; tro, tillid, mistro og mistillid. Situationer der har været sprængfyldt af god energi, situationer der har gnistret med energi som virkelig udfordrede os. Situationer der danner grundlag for at en masse kan vokse og sikkert også situationer, hvor følelsen af at alt omkring én falder sammen.

Tro og tillid

Jeg har mødt mange mennesker i mit liv, som har taget og tager udgangspunkt i tro og tillid, til deres omgivelser og de mennesker som er i deres nærhed. En evne som har glædet mig, hver gang jeg har mødt den, da den ud over tro og tillid også indeholder energien af nysgerrig og ikke mindst respekt for det mennesker, vedkommende står over for.

At starte med tro og tillid til sin omverden, er for mig at se, den bedste måde vi selv vokser på som mennesker, da tro og tillid ikke indeholder modstand eller begrænsninger, men via neutralitet og iagttagelse, danner grundlag for refleksion og læring. Her befinder vi os i det kreative rum, rummet hvor dialogen kan flyde, rummet som skaber muligheder, rummet som på forunderlig vis indeholder masser af kærlighed, respekt, balance og ikke mindst uanede muligheder for, at alle der er en del af dette rum, kan vokse, bidrage og udvikle sig i en retning, der gavner på flere forskellige planer.

Mistro og mistillid

Hvad er grunden til, at vi nogle gange spørger ind til eller lytter til en anden persons faglighed, holdninger, værdier eller livssyn…og så snart det første punktum er sat, så vælter vi vores egen holdning ud over personen, som i nogle situationer, kan være bygget på manglende indsigt baseret på en andens overbevisning, behovet for at beskytte sit eget ego, frygt for emnet, frygt for konsekvensen, mistro, mistillid, en perception om at ting er på en bestemt måde?

Udviser vi denne adfærd, har vi skabt en situation, hvor modtageren skal starte med at forsvarer frem for at forklare – så teknisk set starter personen i minus og skal arbejde sig tilbage til et nulpunkt, hvorefter det videre forløb indeholder en energi, som skulle have været en helt anden og langt mere positiv.

Dette kan der være rigtig mange forklaringer på. Lige så mange forklaringer, som vi er mennesker, da vi alle kommer af noget forskelligt og ikke inderholder det samme. Forskelligheder som er ufattelig vigtige for os alle, da det er disse forskelligheder, der danner grundlag for at se hvem vi selv egentlig er, da den verden vi er en del af her og nu, er den verden hvori vores eget spejlbillede findes.

Kærlighed til dig selv

Så nej, vi skal ikke være ens. Vi skal ikke sammenligne mennesker med andre. Vi skal ikke tvinge vores egen ramme ned over andre. Vi skal ikke begrænse andre, ud fra vores egne begrænsninger. Vi skal ikke kræve, at vores egen virkelighed, skal være en andens. Vi skal ikke stoppe hinandens udvikling som mennesker og individer. Vi skal ikke…

…men bør vi ikke i stedet, udvise tillid og tro til og på hinanden – for med udgangspunkt i dette, giver vi os selv en mulighed for at udvikle os som mennesker, skabe de positive og frugtbare energier i vores omgivelser, som er nødvendige for vores egen personlige udvikling.

I min verden, er tro og tillid en kæmpe kærlighed til dig selv som menneske og de mennesker du har omkring dig – så håber inderligt du vil dyrke tro og tillid i dit liv, for det har du fortjent ❤️

Fortsat god sommer…☀️

PS: Stenene du ser på billedet, er ikke kun forhindringer, men sten der former landskabet foran dig. En nødvendighed for balancen og harmonien der hvor de ligger, da disse er med til, at få en masse andet til at gro og udvikle sig – så hav tillid til, at der er en større mening med alt og intet er til for at skade dig 🙏🏾