Ikke en dag uden en lille ting fra Zanzibar…så her kommer lige en morgenfrisk fra tastaturet, til at starte weekenden på, for den har jeg også set frem til, så man rigtigt kan slappe af 😉

Som nogen er bekendte med (lidt flere nu), så har spiritualitet (og nej, ikke religion) været en stor del af mit liv og de seneste år er jeg dykket endnu dybere, søgt en dybere mening med livet, været nysgerrig efter viden på mange forskellige områder (også udenfor det spirituelle), som kan være med til at udvide min horisont og samtidig forstå mig selv bedre som person/menneske, alt omkring os og hvad vi er en del af som individer her på kloden.

I den rejse jeg har været på, har jeg mødt mange spændende, kloge, lærte, medier og indsigtsfulde mennesker, hvad enten det har været indenfor det clairvoyante, astrologi, filosofi, psykologi, guides, akasha, meditation, etc….som har været med til at give mig indsigt og ikke mindst masser af refleksioner, som har fyldt på mange måder.

Et par af disse personer har fortalt mig, at jeg er: “en gammel kriger sjæl, som hele tiden er i bevægelse og det er tid til at komme videre”. Jeg vælger lige i dag at flå dette udsagn ud af den oprindelige context som den blev leveret i og smider den over i en helt anden, hvor den også giver rigtig god mening 😉

I dag er nemlig dagen, hvor jeg siger farvel til mine krigere på billedet, som har fuldt mig loyalt og overdraget små historier fra de varme lande, hvilket har gjort dagene hernede ekstra farverige. Har aftalt, at de bliver tilbage på Pwani Beach og passer på de nyankomne turister og beskytter dem mod løver, Beach boys og Bad boys, så de også kan føle sig trygge og nyde de fantastiske omgivelser. Har samtidig aftalt med dem, at møder de vilde strand-løver, så er der “fri leg”, hvilket de umiddelbart virkede meget opstemte over.

Jeg selv pakker mit tastatur, badebukser, oplader, solcreme samt løsdele og drager længere ned af kysten i sydlig retning, da rygtet siger, at der også findes en hvid sandstrand der, som står klar til at blive indtaget af “dark skin and madness from the north”. 💪🏾😎🙃

Er der nogen der skulle få tanken at besøge Mchanga Beach Resort på Zanzibar, så kan jeg kun varmt anbefale denne lille perler – ja, er sgu blevet fucking forelsket i stedet.

Er du til helium balloner, spillemaskiner, beton promenader, vandland, så er det ikke stedet, da der er så stille, idyllisk og ikke mindst en lækker energi, så tiden næsten er gået i stå og samtlige turister går baglæns. Er det noget du tænder på, samtidigt kombineret med lidt god mad, så er det bare med at komme i planlægnings-mode ☀️😊

Ja…ingen hemmelighed at jeg har haft nogle fantastiske dage her, mødte en masse søde mennesker fra mange steder i verden, trods det lille udbud af bungalows som ikke tæller mere end 12 stk. og er super hyggelige på alle måder.

Nu må jeg i bevægelse, jeg må videre….I´ll be back 😎

PS: Bemærk genspejlingen i panden på alle fire krigere på billedet – det er ikke en blitz fra kameraet, men solen der står lidt højt på himlen ☀️☀️☀️

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Der anvendes cookies for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse af websitet. Hvis du fortsætter med at bruge websitet, vil vi antage at du er indforstået med det.