En taxi-tur starter altid godt hernede, for du har gerne stået og ventet lidt inden den ankommer og i det du sætter dig ind i den, er det som at træde ind i en anden verden – airconditioning rocks 🤪👍🏾

En tur på 60 km sydover, gør at mange tanker flyver igennem hovedet på en, mens man iagttager alt hvad der suser forbi udenfor de tonede ruder og inden man har kørt mange kilometer, så vælter taknemmeligheden uundgåeligt ind over en 🙏🏾🙏🏾🙏🏾

Du bliver pludselig super glad for at betale skat hjemme i DK, for standarden på vejene er en verden til forskel, hvor selv en dårlig vej derhjemme, vil have en latterlig høj standard på Zanzibar….men det har absolut også sin charme, men måske fordi man ikke dribler rundt på dem hver dag 😉

Du oplever det, vi vil betegne som ekstrem fattigdom, hvis vi tager udgangspunkt i det ydre og ikke mindst materiale goder. Mange boliger ligger langs lange lige strækninger (som at køre gennem Osted syd for Roskilde), så du sidder trygt i første række og igen må erkende, at vi har det fantastisk i Danmark. Dette betyder ikke, at de ikke er rige på mange andre måder, men du skal kigge længe efter en Gucci-taske eller et par jeans hvor der ikke er hul i 😉

Må samtidig grine lidt, for tit hjemme i Danmark, brokkes der over politiet selvom alle med ren mel i posen, alligevel værdsætter deres tilstedeværelse, uden nødvendigvis at give udtryk for dette. Har da selv fået en fartbøde og et klip i kortet, hvilket ikke var min skyld, da foden valgte at have sin egen vilje på det helt forkerte tidspunkt – så politiet var i dette tilfælde ikke dumme, men bare opmærksomme 😉

På min 60 km køretur i taxi (1,5 time), blev vi stoppet 7 gange i “check-points”, hvor der står 1-3 betjente med et lille slidt skilt i vejkanten, men når man er lokal taxi-driver, så bliver der lige udvekslet lidt lokale jokes og vi er videre. Har du derimod rod i papirerne eller er en glad turist der har lejet en slæde og er ude på egen hånd, så kan tingene begynde at drille lidt. Du anbefales af udlejningsstedet, bare til at stikke dem 10 USD hvis du bliver stoppet og sjovt nok, så er der to lommer i den statsleverede uniform, hvor den fyldte af lommerne er den private, så nap en taxi med et smil, for for det andet kan hurtigt blive dyrt, hvis du samtidig ligger inde med nødder som ikke er korrekt told-deklareret og samtidig skrællet forkert, eller for lidt luft i det ene forhjul 😉

Det er på ingen måde utrygt, du lever, du overlever, men oplever…og fordelen med denne rejse gennem “virkeligheden” er, at når du kommer frem til din destination, så er det umuligt ikke at værdsætte det du møder, så det hele hænger sammen på en finurlig måde, for uden det ene var der ikke det andet.

Det er lørdag, mulighed for at slappe af efter en hektisk uge på sol-stolen og udsigten til happy-hour i baren, hvilket jeg er blevet gjort opmærksom på tre gange på tre timer – så alt er godt 🍾🥂🍹🏝

Rigtig god weekend 🙏🏾👍🏾☀️

PS: Billedet viser udsigten fra mit værelse for de næste 4 dage – må lige vende mig til det, men tror som udgangspunkt på det bedste i alt, så mon ikke det bliver godt på et tidspunkt 😁

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Der anvendes cookies for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse af websitet. Hvis du fortsætter med at bruge websitet, vil vi antage at du er indforstået med det.