Hvad sagde du?…hørte ikke hvad du sagde!…gentag lige!…hov, den fangede jeg ikke!…et øjeblik!…hov, jeg skal lige huske!…vent lige!…der er en der “banker på”, ka’ jeg ringe tilbage?…hvor kom vi fra?…hæng lige på, skal liiiige!…

…ja, jeg skal være den første til at indrømme, at det er ord og sætninger jeg ikke kan sige mig fri for at have brugt og når man tænker lidt over det, så er det jo mega ringe på mange måder, men noget vi mennesker praktiserer mere og mere, men på et voldsomt ubevidst plan

I disse tider, hvor vores kommunikation i et mindre omfang foregår face-2-face, men derimod via alle mulige forskellige devices, hvor det “kun” er det verbale, vi “tror” vi kommunikerer med og ikke det non-verbale, så kan man vist godt sige, at vi er udfordret som aldrig før

Når vi kommunikerer på denne måde, betyder det ikke, at det non-verbale ikke findes, da vores kropssprog også slår igennem i vores stemmer….et kropssprog som vi af gode grunde ikke kan se, når vi ikke står face-2-face med hinanden, men lytter vi godt efter, så er vi faktisk alle i stand til at høre denne altafgørende del af vores kommunikation med hinanden

Det gode ved at sidde overfor hinanden face-2-face i en dialog, er at vi har langt nemmere ved at være til stede og holde fokus, da det vil være voldsomt åbenlyst for modparten, hvis vi pludselig tjekkede mails, læste nyheder, fedtede lidt rundt på de sociale medier, eller lagde tøj sammen – samtidig med, at vi prøvede at foregive, at vi var lyttende og interesserede i det, som blev kommunikeret til os.

Lad os ikke bilde os selv ind, at vi kan være flere steder på én gang – for er vi “flere steder”, så er vi faktisk “ingen steder”, hvilket er respektløst overfor os selv og ikke mindst personen i den anden ende, da dette kan opleves som at stå med “ryggen til”, når vi kommunikerer med hinanden

Mener helt klart, at vi skal blive bedre til at være i “nuet”, være til stede i det vi er i, vise den respekt overfor dem i den anden ende, som giver os noget af deres dyrebare tid – så lad os derfor kommunikere med respekt ved “at være til stede”, for det giver samtidig en langt bedre oplevelse af kvaliteten i dialogen, samtidig med at det løfter glæden ved kommunikationen

…og en ting vi nok alle kan blive enige om er, at det er meget få ting som ikke kan vente, til vi har afsluttet det, vi er i gang med

Jeg gør mit bedste for at gøre det bedre – ikke med målet om at det skal blive perfekt, men med målet om at bidrage til en bedre og mere nærværende kommunikation – og en lille indsats, er vel altid bedre end ingen indsats

Hvad med dig – er du til stede?

//Uwem

PS: Billedet viser en vild scene, før Corona’en lukkede verden ned for alvor En scene hvor der blev talt, grinet, reflekteret, iagttaget – og i et setup, der var baseret på face-2-face kommunikation