Hvem er Brigitte?

Brigitte er ejeren af Kupaga Villas Boutique Hotel i Jambiani, hvor jeg i skrivende stund opholder mig, nyder brisen fra havet, lyden af bølgerne og en venlighed fra både hende og alt personalet på stedet, som gør at man smiler fra man åbner øjnene og alle ens vågne timer.

Både i går da jeg ankom og igen i dag, har jeg haft nogle rigtig spændende og interessante snakke med Brigitte, om livet, ansvarlighed, børn der bliver voksne, hvem er vi som mennesker og historier fra et langt og spændende liv i Belgien, Tunesien og ikke mindst Zanzibar.

Det er gået op for mig, at Birgitte gør tingene meget anderledes end mange andre hernede, i måden hun driver forretning på. Kontrakter med personalet, pensionsordninger, højere lønninger end det normalt er gældende, ordentlighed, systemer på matriklen som tager hensyn til naturen og en fantastisk diversitet i forbindelse med ansættelse af personer fra øen Zanzibar samt fastlandet i Tanzania, hvor der er en dyb respekt imellem dem alle – som en stor glad familie

Dette viser på alle måder, at man sagtens kan lave business, med udgangspunkt i kærlighed til alt omkring sig og hele energien på stedet emmer af dette – så man kan vist godt kalde det ansvarlighed, med det resultat at turister flokkes til stedet

Hvem er så Morris?

Sidste år var jeg så priviligeret at være på Zanzibar sammen med min daværende kæreste i januar, på et Resort kaldet Aya Beach Resort, som ligger ca. 25 km fra stedet jeg befinder mig nu, hvor vi opholdt os i 4-5 dage.

Her til morgen kommer så en fyr hen til mig og præsentere sig som Morris. Jeg kigger ham i øjnene og genkender ham som den fyr der var tilknyttet Aya Beach sidste år, hvor han stod for delfinture og hvad der ellers kunne komme op af hatten – hvilket i den grad overraskede ham At jeg samtidig kunne huske at han boede i Stone Town og har et barn, så var overraskelsen endnu større – så der var gensyns High-five og masser af smil.

Ja, verden er også lille udenfor Danmark og det, at vi bevæger os i cirkler som på forunderlig vis overlapper hinanden, må være den eneste forklaring på at jeg igen møder Morris et helt andet sted på øen, medmindre der findes en mening som ikke fremstår særlig tydelige lige nu – men indtil videre, vil jeg bare kalde det en tilfældighed og smile lidt af denne oplevelse.

Søndag har også sin charme på Zanzibar, så vil suge endnu mere til mig af energien på stedet

PS: For ikke at støde nogen, så vil jeg undlade at kalde de to fyrer på billedet for afrikanere, sorte, brune, solbrændte, eller noget andet – men bare slutte med at sige, at Morris er ham den lave